Baggrund for Projekt Nødforsyning

 

I Studstrup er vi heldige at have tilgang til en frisk og ren vandressource, som befinder sig ca. 30 m under jorden. Dog er vi udfordret af nogle rent geologiske parametre i vores undergrund, som giver vores drikkevand nogle arsen-værdier, som ligger tæt på lovgivningens grænseværdier. I langt de fleste analyser er vores vand under grænseværdierne, men bl.a. i 2008 (som de fleste nok husker) var der nogle overskridelser. 

For at sikre vores fremtidige drikkevandsressource, og for samtidigt at beholde en lokalt forankret og økonomisk attraktiv vandforsyning, indledte vi derfor i 2010 et samarbejde med Løgten-Skødstrup Vandværk. Samarbejdet og en del af finansieringen kom til veje via VPU, som er vandplansudvalget i Aahus Kommune. Efter en del kontraktforhandlinger, rådgiverrapporter og møder mellem de involverede parter, kom vi frem til en løsning, hvor Løgten-Skødstrup Vandværk supplerer vores eget fine grundvand med en del af deres vand. 

På denne måde ”fortynder” os ud af arsen-værdierne ved at iblande (indtil videre) 15 % af vandet fra Løgten-Skødstrup med vores eget vand. I tilfælde af strømudfald, driftsnedbrud eller lignende på vores eget vandværk, kan vi også slå over på 100 % forsyning fra Løgten-Skødstrup Vandværk.
På denne måde kan vi bevare vores lokale vandforsyning og samtidig garantere vores forbrugere en ren og sikker vandforsyning i lang tid fremover.
Se skitse herunder for at få overblik over linieføringen på nødforsyningsledningen.

 

Cookie

Denne hjemmeside bruger cookies (også fra 3. part) til at forbedre din brugeroplevelse til statistik, huske dine indstillinger, og trafikmåling. Du accepterer det ved at klikke videre på siden. Læs mere om vores brug af cookies, herunder samt hvordan du fravælger brug af cookies.

 Læs mere her

Accepter ikke cookies Accepter kun funktionelle cookies Accepter alle cookies